Rom 1,1-7

I det nye testamente er evangeliet et evangelium om Jesus Kristus, som Paulus direkte udtrykker det i vers 3. Jesus fylder indledningen på fire måder.

Paulus er Jesu Kristi tjener.  Det angiver at hans opgave er bestemt af Jesus.

I vers 3 er evangeliet et evangelium om Jesus Kristus.

I vers 6 er vi  kaldet til at tilhøre Jesus Kristus.

I ves 7 ønsker nåde og fred fra Gud fader, og “Herren Jesus Kristus.”

På den måde kommer Jesus til at fylde det meste i indledningen.

Paulus er “udset” til evangeliet. Udtrykket evangeliet forekommer flere gange i indledningen Vers 1,9 og 16.  ^*

Udtrykket betyder godt budskab. Det bruges ikke i den græske oversættelse af GT. I den græske verden var det tæt forbundet med at sejre i krig. Paulus nævner en række ting om dette evangelium.

For det første er det forudlovet i de hellige skrifter. Paulus vender flere gange tilbage til det gamle testamente, enten i form af citater, eller genfortællinger af dele af GT. Disse genfortællinger og citater knyttes sammen med evangeliet om Jesus, så det er meget passende at han lader brevet begynde her.

Davids slægt

Jesus er kommet af Davids slægt.  Jøderne vidste, at Messias ville komme af Davids slægt. Den tanke kommer også frem i Rom 9,5Henter…. I slutningen af brevet vender Paulus tilbage til temaet om Davidskongen. I 15,12 afslutter Paulus den sidste del af brevet af ved at citere Esajas’ profeti om at Isajs rodskud skal stå som et banner for folkeslagene. Isaj er Davids far, og det knytter tilbage til GTs tale om en ny David. GTs håb om en messias er opfyldt i Jesus.

Guds søn

Jesus blev “stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde.” Hvad betyder det præcis, at Jesus blev stadfæstet? En mulighed er, at der skete en offentlig proklamation af Jesus som Guds søn ved opstandelsen.

Stadfæstelsen skete “med magt og vælde”. Ordret står der bare “med magt.” Udtrykket kommer igen i vers 16, hvor evangeliet beskrives som “Guds magt til frelse”.

Stadfæstelsen skete “i kraft af helligheds ånd”. Det er lidt omdiskuteret om det er Jesu egen Ånd eller det er Helligånden. I kapitel 8 beskrives Helligånden som “liv” (v.10) og knyttes til Guds livgivende gerning. Gud oprejste Jesus ved Åndens kraft. Det taler for at “Ånd” her er Helligånden.

Jesus er stadfæstet som Guds søn ved opstandelsen fra de døde.

Paulus vender tilbage til opstandelsen flere steder i brevet. Det hænger sammen med, at opstandelsen er en bekræftelse – den viser, at frelsen er sikker, og en åbenbaring – den viser, at Jesus virkelig er Guds søn.

Paulus afslutter afsnittet med at ønske fred fra Gud fader og “Herren Jesus Kristus”. Det er et træk der gå igen i hans breve.

Muligvis har han haft den aronitiske velsignelse i baghovedet. Der er nemlig også et ønske om nåde og fred.

Fra præsentationen af Jesus glider Paulus over til at tale om hans egen opgave, som han har fået af Jesus. Han nævner både opgavens art og opgavens omfang.

Opgavens art er at føre mennesker til troslydighed. Betydningen af det begreb er omdiskuteret. Det betyder sandsynligvis den lydighed, som følger med troen. Der er en temapost om begrebet.

Opgavens omfang strækker sig til “alle folkeslag”. Paulus bruger typisk dette begreb (græsk: ethne) om ikke-jødiske folkeslag, og det understreger hans særlige rolle som hedningenes apostel.